Hæklerier

Hæklet luftballon

Sidste år var vi i Zell Am See i Østrig i uge 6. I denne uge er der hvert år Ballon Alps. Vi tog den beslutning at vi ville rejse med en luftballon. Det var en fantastisk oplevelse at se alperne oppe fra luften 🤩
Igen i år var vi samme sted, samme uge.
I år valgte vi dog at blive på jorden. Men det fik mig til at fatte hæklenålen og hækle en luftballon med musik/spilledåse i.
Den røg dog hurtigt videre, da en af dem vi var på tur med, forelskede sig i den. Da jeg kun havde én musik/spilledåse med, måtte jeg vente med at lave en ny, til vi kom hjem igen.

Jeg har hæklet to luftballoner, da det er planen, at de skal hænge forskudt over vores kommende datters seng. Men kun den ene er med musik/spilledåse.

Hvis du selv vil igang med en luftballon kommer opskriften her 😊 :

Luftballon

Forkortelser:
[ ] = antal masker i afsluttet række
M = maske
FM = fastmaske
LM = luftmaske
STGM = stangmaske
SM = indtagning

Hækl 6 sider til luftballonen: 
1. omg: Start med 2 LM, (den 2. Er kun vendemaske) stik i første M og lav 2 FM. En LM at vende på. [2]
2. omg: 2 FM i første M, 1 FM. Vend med en LM [3]
3. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 1 FM. Vend med 1 LM [4]
4. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 2 FM. Vend med 1 LM [5]
5. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 3 FM. Vend med 1 LM [6]
6. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 4 FM. Vend med 1 LM [7]
7. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 5 FM. Vend med 1 LM [8]
8. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 6 FM. Vend med 1 LM [9]
9. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 7 FM. Vend med 1 LM [10]
10. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 8 FM. Vend med 1 LM [11]
11. omg: 1 FM i første M, 2 FM i 2. Maske. 9 FM. Vend med 1 LM [12]
12. – 23. omg: FM rækken ud. Vend med 1 LM [12].
24. omg: 1 SM i de 2 første masker, 10 FM. Vend med 1 LM [11]
25. omg: 1 SM i de 2 første masker, 9 FM. Vend med 1 LM [10]
26. omg: 1 SM i de 2 første masker, 8 FM. Vend med 1 LM [9]
27. omg: En række med 9 FM. Vend med 1 LM [9]I
28. omg: 1 SM i de 2 første masker i bagerste maskeled, 7 FM. Vend med 1 LM [8]
29. omg: En række med 8 FM. Vend med 1 LM [8]
30. omg: 6 FM, 1 SM i de 2 sidste masker i forreste maskeled. Vend med 1 LM [7]
31. omg: En række med 7 FM. Vend med en LM [7]
32. omg: 1 SM i de 2 første masker i bagerste maskeled, 5 FM. Vend med 1 LM [6]
33. omg: En række med 6 FM. Vend med 1 LM [6]
34. omg: 4 FM, 1 SM i de 2 sidste masker i forreste maskeled. Vend med 1 LM [5]
35. omg: 1 SM i de 2 første masker i bagerste maskeled, 3 FM. Vend med 1 LM [4]
36. – 38. omg: 1 FM i hver FM [4]
39. omg: 2 SM i bagerste maskeled [2]
Afslut og hæft enderne.

Jeg valgte at hækle mine sammen på ydersiden med guldgarn, jeg synes det gav en flot finish.
De kan også syes sammen på indersiden, men så skal du huske at montere nogle snore ned langs hver samling, så de kan holde kurven, ligesom en rigtig luftballon. 

Hækl/sy de 6 sider sammen – her er det den ende, som er mest spids, som skal være i toppen af alle siderne.
Put fyld i inden den er for lukket.
Skal du have en musik/spilledåse indeni skal du huske at få den ind i før du lukker den for tæt.
Jeg brugte en styrokugle på 8 cm i toppen af ballonen for at få den rigtig rund. I den jeg har en musik/spilledåse i, har jeg også brugt en styrokugle på 8 cm, men jeg har skåret hul i den som musik/spilledåsen kan være i.
Du skal være lidt omhyggelig for at siderne følges og slutter ens.
Hæft alle ender.

Jeg har monteret musik/spilledåsen således, at snoren kommer ud af toppen af luftballonen. Dette giver effekten af at luftballonen stiger op ad.

Til toppen af luftballon skal der hækles en cirkel så samlingen bliver pæn i toppen. Jeg har hæklet den i guldgarn, så det passer til sammehæklingen af siderne.
1. omg: 6 FM i en magisk ring [6] 
2. omg: 2 FM i første M, 1 FM [12]
Afslut og sy den fast i toppen af luftballonen.
Husk, hvis du skal have en musik/spilledåse i luftballonen skal træksnoren igennem midten af ringen.

Her ses toppen af ballonen, samt snoren fra musikdåsen.

Bunden:
Vælg hvilken farve du vil have i bunden af ballonen.
1. omg: Hækl 1 FM i hver maske hele vejen rundt i inderste maskeled. [12]
2. omg: *3FM – 1 SM* gentag hele runden [9]
3. omg: *3FM – 1 SM* [6] 
4. omg: Luk ved at hive tråden gennem alle de yderste maskeled hele runden og stram til og hæft enden.

Kurven:
1. omg: 6 FM i en magisk ring [6] 
2. omg: 2 FM i hver FM [12]
3. omg: 1 FM i første M, 2 FM [18]
4. omg: 2 FM i første M, 3 FM [24]
5. omg: 1 FM i hver FM i inderste maskeled, 1 km [24]
6. omg: 1 STGM i hver FM [24]
7. omg: 1 FM i hver STGM [24]
8. omg: Hækl 1 KM til du kommer hen til det første “hjørne”
Næste omgang skal hækles i bagerste maskeled.
9. omg: Når du er kommet til første hjørne hækler du *3 FM i samme maske, 3 FM* fortsæt rækken ud.
Afslut og hæft ender.

Et nærbillede af kurven, samt hvordan kurven sidder fast på ballonen

Når du monterer kurven til luftballonen, skal de 6 hjørner i kurven syes til de 6 samlinger i ballonen, så de passer til hinanden.

Har du spørgsmål til opskriften – så smid en kommentar på oplagt på instagram 😊

Del gerne din luftballon med mig på instagram @kreakristine 😊👌🏻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.